Afgørende faktorer for bevægelse i skolen

Afgørende faktorer for bevægelse i skolen

Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i Skolen udgav i september 2022 rapporten "Afgørende faktorer for bevægelse i skolen”. Den er resultatet af en lang og grundig proces, der har identificeret hvilke faktorer, der er de vigtigste for at kunne lykkes med at implementere bevægelse i skolen.

Et panel bestående af 57 deltagere fra folketingspolitikere til skoleelever har behandlet mere end 160 faktorer af mulig betydning, som de rangerede og prioriterede i en såkaldt Delphi-proces. Rapportens resultater giver et vigtigt og nuanceret indblik i, præcis hvad der er på spil i forskellige led af skoleverdenen, når det kommer til bevægelse. Hvad er fx vigtigt, når man arbejder på elev-niveau? Hvad på skoleleder-niveau, kommunalt niveau eller når det kommer til forældrene? Og er der nogle overordnede sammenhænge eller tendenser? Dyk ned i den spændende rapport ved at trykke på billedet eller via den grønne knap.

Gå på opdagelse i den lette og visuelle version af rapporten